torsdag den 3. marts 2011

Mine kager

Ja så måtte jeg hellere prøve krafter med det fondant der, det er jo blevet vældigt populært. Så jeg udnyttede min far havde fødselsdag og meddelte jeg kom med kagerne.

De blev heldigvis taget godt imod på trods af "mindre" fejl, der var noget med at husplasten trevlede i den ene mousse :) ups.

De er lavet af følgende:

kage med lys bund:
hindbærmousse:
300 g. bær.
6 blade husblas
3/4 dl vand
1 dl sukker
2½ dl. piskefløde.
Sæt husblassen i blød i koldt vand.
Kog vand og sukker til en lage,og sæt til nedkøling.
Blend bær til en fin pure. Smelt husblassen i sukkerlagen. Vend bærpure og og sukkerlage sammen. Pisk fløden stiv. Vend skum og pure sammen og sæt på køl.

Champagnemousse:
8 blade husblas
4 pasteuriserede æg
250 g sukker
½ dl limesaft
1½ dl champagne eller anden mousserende vin.
OBS: ingredienserne skal være stue-tempereret, da husblas´en ellers kan risikere at "trevle".

Læg husblas i blød i koldt vand i ca 5 minutter.
Pisk æg og sukker luftigt, hæld limesaft og champagne i under forsigtig omrøring. Klem vandet ud af husblas´en og hæld ½ dl kogende vand over og rør til den er opløst. Husblas udrøres forsigtigt i massen. Lad Moussen stivne i køleskab.

kage med chokolade bund:
cokoladecreme:
200g marabou 
2½ dl. piskefløde.
2 pk dobbelt daim.
Hæld fløde og chokolade i en tykbundet gryde og sæt svag varme på. Rør jævnligt. Når fløde og chokolade er smeltet sammen hældes det i en skål og sættes på køl 1-2 timer (gerne natten over) Piskes til det får den ønskede tykkelse creme. (jeg pisker min længe da jeg godt kan li at den bliver lidt luftig) Hak daim i ønskede størrelse og vend med cremen.
Champagnemousse:
8 blade husblas
4 pasteuriserede æg
250 g sukker
½ dl limesaft
1½ dl champagne eller anden mousserende vin.
OBS: ingredienserne skal være stue-tempereret, da husblas´en ellers kan risikere at "trevle".

Læg husblas i blød i koldt vand i ca 5 minutter.
Pisk æg og sukker luftigt, hæld limesaft og champagne i under forsigtig omrøring. Klem vandet ud af husblas´en og hæld ½ dl kogende vand over og rør til den er opløst. Husblas udrøres forsigtigt i massen. Lad Moussen stivne i køleskab.

og kom til at se således ud:





Desværre havde jeg frygtelig travlt da jeg skulle pynte kagerne, for vi var på vej ud af døren og så lige med en skrigende William på armen, så det gik rigtig godt :) heh. Men de smagte godt og gæsterne var tilfredse.

Næste projekt er en hulens masse kager til når min mand bliver svend. Jeg har allerede bagt 4 bradepander + fyld til hans arbejde. Og så skal jeg have bagt 4-5 runde til vi skal holde svendegilde herhjemme, så der bliver nok at se til. Men i kan jo følge med i processen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar